Spring videre til hovedindholdet

Sådan skriver du et godt offentligt svar på en anmeldelse

Opdateret i går

Et offentligt svar giver dig mulighed for at dele dit perspektiv på en anmeldelse og give yderligere kontekst til fremtidige lejere. Et velovervejet svar kan hjælpe med at afklare misforståelser og vise, hvordan du kommunikerer som udlejer.

Når du skriver et svar, bør du være saglig, rolig og respektfuld.


Det bør du gøre

  • Hold en rolig og professionel tone
    Skriv med fremtidige lejere for øje, ikke kun til personen der har skrevet anmeldelsen. En afbalanceret og høflig tone skaber tillid.

  • Hold dig til fakta og kontekst
    Forklar kort, hvad der skete set fra dit perspektiv, med fokus på relevante detaljer såsom datoer, aftaler eller kommunikation i bookingen.

  • Anerkend oplevelsen
    Selvom du er uenig i anmeldelsen, viser det professionalisme og åbenhed at anerkende, at den anden part har haft en anden oplevelse.

  • Vær kort og tydelig
    Korte og præcise svar er lettere at læse og mere effektive end lange forklaringer.

  • Tænk på fremtidige lejere
    Brug svaret til at vise, hvordan du kommunikerer, hvordan du håndterer udfordringer, og hvad andre kan forvente.

Det bør du undgå

  • Undgå at argumentere eller placere skyld
    Et offentligt svar er ikke det rette sted for diskussioner, beskyldninger eller forsvarstaler.

  • Undgå følelsesladet eller sarkastisk sprog
    Stærke følelser kan få svaret til at fremstå uprofessionelt og kan virke afskrækkende på fremtidige lejere.

  • Undgå at gengive private samtaler i deres helhed
    Kopiér ikke lange beskedtråde eller private samtaler. Opsummér kun det, der er relevant.

  • Del ikke personlige eller følsomme oplysninger
    Del aldrig telefonnumre, adresser, fulde navne eller andre private oplysninger.

  • Krav ikke at anmeldelsen ændres
    Formålet med et offentligt svar er at give kontekst, ikke at presse anmelderen til at ændre sin vurdering.


Eksempel på et godt offentligt svar

Tak for din feedback.
Bookingen blev aflyst på grund af uforudsete omstændigheder, hvilket blev kommunikeret så hurtigt som muligt i chatten. Jeg bestræber mig altid på at være tydelig og tilgængelig, og jeg beklager, at oplevelsen blev oplevet som frustrerende.



Et gennemtænkt offentligt svar bidrager til et mere nuanceret billede af udlejningen og hjælper fremtidige brugere med at træffe velinformerede beslutninger.

Besvarede dette dit spørgsmål?